fredag den 30. april 2010

Den første tid

Den første tid har desværre været præget af en del
gråd, og jeg har slet ikke været helt tilpas. Jeg har
haft en nerve i klemme i nakken, hvilket har betydet,
at jeg kun ville kigge til venstre side. Så derfor har
jeg gået til kiropraktor og zoneterapeut. Det var faktisk
sådan, at jeg i vågen tilstand enten spiste eller græd!
Nu tager man jo som regel billeder af de gode stunder,
så her ser det ikke så skidt ud.
Lige spist og helt færdig.
En VOKSI pose er en genial opfindelse.

Jeg ligger på spisebordet og underholder mig
selv, mens resten af familien spiser aftensmad.
På puslebordet, hvor jeg elsker at ligge og
kigge på min uro med bier og mariehøns.
Her kan man næsten se, hvor låst jeg er i nakken.
Det er dejligt at ligge med ammepuden bag hovedet.
Så kan man ligesom bedre overskue det hele.
En aften, da jeg græd rigtig meget, faldt der ro
over mig, da mor satte mig i skråstolen med "spille-
elefanten" foran fjernsynet, hvor der var fodbold.
Et andet trick, der nogle gange kunne berolige
mig var legetæppet med spilledåsen fra tante
fede. Måske var det skibene, der snurrede rundt, der
nærmest hypnotiserede mig:-)
Far og mig hygger i sofaen.
Mads August syntes, jeg skulle låne hans dinosaurus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar